Byfornyelse på Vesterbro
Flere
store områder var i 1970’ernes København så nedslidte, at de trængte til
en gennemgribende modernisering. Kommunen valgte at starte den store sanerings-
og byfornyelsesproces på både Nørre- og Vesterbro, hvor hele karreer blev
nedrevet og erstattet af nyt almennyttigt byggeri. Men hurtigt rettedes en
voldsom kritik mod de tekniske totalsaneringer på Nørrebro, hvor også sunde
huse og sociale sammenhænge måtte lade livet. I stedet gik man over til en
mere nænsom byfornyelse, hvor baghuse blev fjernet og forhuse istandsat. I
nogle tilfælde blev nedslidte forhuse dog udskiftet med nye infill-huse.
Det er denne praksis, iblandet bl.a. byøkologiske eksperimenter, som det meste
af Vesterbro gennem de seneste 10-15 år er blevet opjusteret efter. Resultatet
er blevet et mere mondænt bykvarter, hvor det gamle klientel af beboere på
overførselsindkomst, narkomaner og andre svage grupper efterhånden er presset
ud. I Kongens Enghave er man nu som andre steder i København gået over til
begrebet kvarterløft, hvor byomdannelsen betragtes som en helhed – inclusive
afhjælpning af sociale og menneskelige problemer.