Tilbage til oversigt

Infill i København

København har en tradition for at forny sig - blandt andet med infill-byggerier i gadernes husrækker. Det kan gøres med talent - og af og til med mangel på samme. På denne tur vil der blive fokuseret på de mere vellykkede eksempler: Mindre huse som Stellings Hus, Gammeltorv (Arne Jacobsen, 1937), Pressens Hus, Skindergade (Juul Møller og Erik Korshagen, 1974), Det Blå Hjørne (Vandkunsten, 1989) og BT-huset, Kresten Bernikowsgade (Henning Larsen, 1993-94) og større huse som SAS-huset, Hammerichsgade (Arne Jacobsen, 1960), Danmarks Nationalbank, Havnegade (Arne Jacobsen, Dissing + Weitling, 1965-78), Porthuset, Vesterbrogade (Ib og Jørgen Rasmussen, 1991) og Det Kongelige Bibliotek, Kalvebod Brygge (Schmidt, Hammer & Lassen, 1995-99).