Tilbage til oversigt

Énfamiliehuse i Nordsjælland

Énfamilehusets historie begynder for alvor i det 19. århundrede, da borgerskabet i de gamle byer flytter i eget hus. Men takket være den demokratiske udvikling og kreditforenings­systemets indførelse følger andre grupper hurtigt efter og der opstår stationsbyer, byggeforeninger og havebyer. I det 20. århundrede inspireres man udefra – og det individuelle hus ser dagens lys. I 1960’erne eksploderede byggeriet af det forsimplede parcelhus, der blev danskernes foretrukne boform. Men denne turs ærinde er at gøre opmærksom på de skelsættende huse, der navnlig opførtes i 1950’erne og frem. Mogens Lassen, Arne Jacobsen, Erik Christian Sørensen, Jørn Utzon og Bertel Udsen er blandt de mest talentfulde arkitekter bag husene. De fulgtes senere af bl.a. Hanne og Poul Kjærholm, Halldor Gunnlögsson, Knud Holscher, Holm & Grut og Tage Lyneborg.